Er du den heldige ejer af en helt gammel PH bordlampe, så har du nok også en lampe med en knastør stofledning i og med en tænd/sluk afbryder, der ikke længere virker hvergang du vil tænde bordlampen?
Ønsker du at få renoveret bordlampen og shinet den lidt op - med respekt for det originale design selvfølgelig - både udvendigt og indvendigt (for eksempel de tørre ledninger du ikke kan se...), så kom forbi mit værksted eller send den til mig.
Lad gerne glasskærmene blive hjemme.
Jeg har renoveret mange af PH's vintage bordlamper og kender derfor en del til deres opbygning. Derfor ved jeg også at det tager tid at skille dem ad og samle dem rigtigt igen.
Udover min arbejdstid, og udgifter til materialer, kan det også være vi bliver nødt til at tilkøbe en reservedel fra Louis Poulsen. Så en eksakt pris kan jeg ikke give dig her. Men min oplevelse er at det plejer at ende et sted mellem 1200 - 1500,-. Alt inkl. Også skat og moms
Herunder ser du et foto af en vintage PH bordlampe fra ca. 1930'erne. Den har jeg udskiftet alle defekte og udtjente ledninger på. Derudover har jeg rengjort den for malerpletter (en klassiker), plus det løse.
Læs mere om min tilgang til reparation af gamle lamper her.
Der kan du også læse et par kundeudtalelser.
Reparation af Lamper
Sundevedsgade 22
1751 København V.
Danmark