Hvis du er ejer af en eller flere Bestlite lamper, så kommer vores veje nok til at krydses før eller siden.
Den smukke lampe blev designet helt tilbage i 1930 af Robert Dudley Best og fik senere sit kommercielle gennembrud da Winston Churchil valgte en Bestlite bordlampe til at oplyse sit skrivebord med. Dengang blev Bestlite lampen håndbygget i England i en virkelig god kvalitet.
Siden da har danske Gubi overtaget produktionen af lamperne og så er der - vist - gået Kina i den!
Lampen ser stadig flot ud, men i bund og grund er de nyproducerede Bestlite lamper i dag af samme kvalitet som enhver anden halvbillig masseproduceret lampe. Det synes jeg er trist, for i udgangspunktet var den et flot håndbygget kvalitetsprodukt.
Men på den positive side betyder det at vi to kommer til at ses,
når du skal have udskiftet afbryderen, ledningen, fodafbryderen
eller noget fjerede på din Bestlite lampe, så du stadig kan have
glæde af den mange år fremover.
Gubi har valgt at producere Bestlite lamperne således at stort set ingen komponenter i lampen kan genanvendes. Så et ledningsskift (de brækker ofte over ved bukket) er ensbetydende med at du også skal tilkøbe en ny fatning, tænd/sluk afbryder, et nyt stik, plus det løse.
Derfor skal du regne med ca. 895 - 1100 kr. for reparationen. Alt inkl. (også skat og moms).
En Bestlite væglampe koster dog lidt mindre, da den tager mindre tid og kræver færre reservedele.
Jeg har efterhånden renoveret og moderniseret en hel del Bestlite
lamper så kom trygt forbi mig.
Læs mere
om min tilgang til reparation af gamle lamper her.
Der kan du også læse et par kundeudtalelser.
NB: Bor du ikke lige i køreafstand til mig og mit værksted, er du velkommen til at sende din defekte Bestlite lampe til mig. Jeg modtager lampereparationer med 'posten' fra mange steder i Danmark.
Tak for din tid.
KH. Henrik // Edison & Co.
Reparation af Lamper
Sundevedsgade 22
1751 København V.
Danmark