Reparation af lamper

- Står Du med et Loppefund eller har Du arvet en brugt lampe?

- Og ligner lampen en der har kendt bedre dage?

- Så kontakt mig og lad mig reparere Din lampe

 

Kontakt mig også gerne selvom du bor langt væk. 
Det er både billigt og let at sende i dag.

HVOR MEGET KOSTER EN LAMPE REPARATION?

De fleste vintage og retro Loftlamper kan laves for ca. 495 - 550 kr. Alt inklusiv. Og 'alt' er:

 

  • Skift af 3 m. ledning
     
  • Montering af ny fatning
     
  • Eventuelle reservedele
     
  • 1 arbejdstime (395,-)
     
  • Skat og 25% moms

 

En Bordlampe eller en Gulvlampe tager som regel længere tid at skille ad og samle igen og derfor kan prisen blive lidt højere.

 

Derudover kan der være ekstra udgifter til originale reservedele, som jeg har rigtig mange af.

Dit valg af ledning spiller også ind. En plastledning koster 10,- pr. meter, mens en rigtig lækker stofledning koster 49,- pr. meter.

Som du kan se varierer prisen på en lampereparation altså meget efter hvilken type ledning du ønsker.

 

KUNDERNE SIGER:

DISSE LAMPER REPARERES

Mit speciale er renovering af stort set alle former for gamle lamper fra 1920 - 1980.
Nyere LED og halogenlamper har ikke min interesse og dem takker jeg derfor ofte nej til. Sorry.

 

Se et eksempel på reparation af ophænget på en AJ Royal lampe her

 

MIN TILGANG TIL REPARATION AF LAMPER

Et af mine specialer er renovering og reparation af gamle vintage og retro lamper.

Jeg reparerer og renoverer altid lamperne med respekt for den enkelte lampes design.

Der er flere årsager til at jeg gør det. Den ene er at jeg synes det er lækkert at købe en smuk brugt lampe som er lige til at hænge op.

En anden grund er for at komme eventuel brandfare pga lampens gamle el til livs. Det har jeg skrevet lidt mere om her:

 

Er din lampe en usynlig brandfælde?

 

Jeg opkøber og samler på reservedele fra gamle lamper, så har du en gammel smadret lampe du ikke ønsker at genbruge, kom da gerne forbi med den for jeg kan ikke få reservedele nok.

Tak.

 

Den pris jeg giver dig fra start, er altid den pris som reparation af din lampe ender med at koste. Koster det mere end vi aftaler, fx. ekstra udgifter til reservedele, så betaler du stadig ikke mere end den aftale pris.

 

Alle priser er inkl. 25% moms, skat, løn med mere.

RENOVERING AF PH & BESTLITE LAMPE

Ønsker du ny ledning i fx. en PH 4 eller PH 5 lampe vil det være tarveligt ikke at montere en lækker stofledning på lampen, og derfor vil din pris være tættere på 595,- end 495,- kr.

Det koster ca. 700,- at få renoveret din Bestlite lampe.

Det gør den fordi GUBI, der producerer Bestlite lampen, producerer den (i Kina vil jeg tro) på den billigste måde, så stort set alle komponenter er 'limet' sammen, hvilket betyder at de er umulige at genbruge.

 

Læs mere om Reparation af Bestlite lampe her

 

Læs lidt om hvorfor jeg reparerer lamper her.

 

Se webshoppens udvalg af Vintage og Retro Lamper her